Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kost

Vi har kost ordning i Fugldal.  Det koster 700kr om mdr. som bliver trukket med den almindelige takst. Søskende er halv pris.

Maden bliver lavet af vores køkken ansvarlig Karin, som får god hjælp af Julie. De to sørger for at lave en varieret kostplan som bliver lagt ud på Aula, hver uge.

De børn der kommer mellem 6:30 og 7:15 kan spise morgenmad her i huset. Og derudover får børnene mad flere gange om dagen.

Frugt og brød mellem 8:30 og kl. 9:00 hver dag. Frokost mellem 10:30 og kl. 11:00 og frugt og brød om eftermiddagen.

Vores måltider foregår i mindre grupper med en voksen ved hvert bord. Børnene har faste spisepladser, det oplever vi giver den ro et måltid fortjener.

Vi øver i at passere fade og skåle til hinanden, at vente på tur, hjælpe hinanden og selv at øse op, smøre sin mad og hjælpe dem der ikke har lært det endnu.

For os er det vigtigt at skabe en god stemning omkring bordet, og måltidet. Det gør vi ved at tale stille og roligt, at snakke om maden og give mulighed for at alle kan deltage i dialogen.

Vi opfordrer børnene til at være madmodig, det betyder at vi opfordre til at smage på nye ting.

Efter måltidet hjælpe alle med at rydde op, og tørre borde af.