Det pædagogiske arbejde

Den styrkede pædagogiske læreplan

For

Birkehuset 2021/22

læreplan

Hvad siger loven?

Den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde.

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene i relation til det pædagogiske arbejde ledes alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den pædagogiske læreplans børnesyn og brede læringsforståelse.

Dagtilbudslovens § 8, stk.

Den styrkede læreplan for Dagtilbud Ry.

Dagtilbudsloven har siden 2004 tilsagt at der skal laves pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. I 2019 blev loven om den nye styrkede læreplan vedtaget.

Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 – 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der kendetegner dagtilbud frem for eksempelvis skolen. Som noget nyt lægges der op til at beskrive et fælles pædagogisk fundament om blandt andet børnesyn, børnefællesskaber, leg, dannelse og et bredt læringssyn med fokus på læringsmiljøet.

I Dagtilbud Ry har vi valgt at formulere den pædagogiske læreplan ud fra det pædagogiske grundlag og i forhold til de seks læreplans temaer:

Alsidig pædagogisk udvikling
Social udvikling
Kommunikation og sprog
Krop, sanser og bevægelse
Natur, udeliv og science
Kultur, æstetik og fælleskab

Dagtilbud Ry er et samlet dagtilbud for syv børnehuse. For at sikre mangfoldigheden i de syv huse er det op til hvert enkelt hus at beskrive, hvorledes de i praksis arbejder med hvert enkelt tema, samt dokumentation og evalueringskultur.

Leder af dagtilbud er ansvarlig for at sikre, at der sker en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhænge mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring og dannelse.

Kravet om etablering af en evalueringskultur i dagtilbuddet skal understøtte, at det pædagogiske personale udvikler en faglig, selvkritisk og reflekteret tilgang til det pædagogiske arbejde.

Forældrebestyrelsen skal inddrages i udarbejdelsen, evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan samt inddrages i daginstitutionens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, internt i dagtilbud og fra dagtilbud til skole.

Læringssyn:

Vi anskuer læring gennem en opmærksomhed på de alle de processer, børn og voksne hele tiden befinder sig i. Læring er noget, som hele tiden foregår i de små hverdagssituationer i vuggestuen og børnehaven. Barnet lærer i situationen, når udfordringer, behov og interesse står i forhold til barnets aktuelle udviklingstrin. Pædagoger og pædagogmedhjælpere skal derfor opstille muligheder for barnet, og øve os i at udnytte ”dagens øjeblikke”. På den måde åbner vi muligheden for at lave noget sammen og skabe gode relationer, der kan være sjove og motiverende for barnet.

Forklar mig, og jer glemmer.

Vis mig, og jeg husker.

Lad mig prøve, og jeg forstår.

Hvem er vi:

Birkehuset er en kommunal daginstitution, der er en del af Ry Dagtilbud. Vi er normeret 43 vuggestuebørn og 62 børnehavebørn fordelt på i alt 6 grupper.

Vores grupper er aldersintegreret, ud fra den pædagogiske overbevisning om at børn lærer af og spejler sig i hinanden og derved skaber vi de bedste forudsætninger for børnenes udvikling og læring, når de indgår i samspil med andre børn på tværs af alder og udvikling.

Birkehuset er en institution som arbejder ud fra pædagogiske værdier som nærhed, tryghed, plads til forskellighed og anerkendelse.

Vi har traditioner og aktiviteter på tværs af vuggestue og børnehave som vi mener er med til at skabe et fælles VI, og skabe sammenhæng mellem de to afdelinger.

Vi vægter det anerkendende møde, og samarbejdet med vores forældre og møder hver familie der hvor de er.

Det pædagogiske grundlag:

Barnesyn:

Det at være barn har en værdi i sig selv. Børn skal ikke alene forberedes på at blive voksne, men også støttes og værdsættes i de første år. Det betyder også, at børnene har ret til at være forskellige og til at udvikle sig i forskelligt tempo. Vi har fokus på at drage omsorg for børnene, og samtidig stimulere og udfordre dem, for at understøtte deres trivsel, læring, udvikling og dannelse.

FN´s Børnekonventions fokus på barnets ret til leg og medbestemmelse står centralt i danske dagtilbud. Det betyder, at vi som dagtilbud er forpligtet til at give børnene medbestemmelse og skabe læringsmiljøer, der tager udgangspunkt i barnets perspektiver, og hvor den børneinitierede leg fremmes af det pædagogiske personale, som værner om barnets initiativ, fantasi og virkelyst.

Vi skal være med til at understøtte det gode børneliv, forstået som et liv, hvor der er plads, tid, og ro til at være barn, og hvor de voksne giver barnet nærvær, omsorg og tryghed til at kunne lære og udvikle sig.

Vi opfatter grundlæggende barnet som kompetent og selvstændigt, samtidig med at det har brug for omsorg, udfordringer, positive forventninger og tillid fra de voksne.

Vi skaber organisatoriske rammer og et læringsmiljø, der muliggør, at barnet oplever nærhed, trivsel, læring, udvikling og anerkendende relationer.

Barnet ses som aktiv medskaber af egen læring og udvikling i rammer, som vi som voksne er ansvarlige for. Barnets bidrag er væsentlige og vigtige elementer i det pædagogiske arbejde, når der er tale om både planlagte aktiviteter, spontant opståede situationer, leg og rutinesituationer. Derfor er det vigtigt, at barnet føler sig set og forstået, og at barnet oplever, at det har en demokratisk stemme. Legen og legende, nysgerrige tilgange er udgangspunktet for de processer, som barnet indgår i, og som de voksne har ansvaret for at rammesætte. Læreplanen skal understøtte, at dette fokus fastholdes i det pædagogiske arbejde.

Sådan understøtter det pædagogiske arbejde i Birkehuset barnesynet:

Vi ser hvert barn som et unikt og individuelt væsen med sociale, motoriske, intellektuelle og følelsesmæssige kompetencer og behov. Derfor arbejder vi også ud fra en differentieret pædagogik, hvor vi tager udgangspunkt i barnets Nærmeste UdviklingsZone (NUZO). Det betyder i praksis, at når børn ikke er ens, skal de heller ikke behandles ens, men derimod skal de hver især mødes som den de er og hvor de er udviklingsmæssigt. I dagligdagen har vi fokus på at skabe et læringsmiljø, hvor nærvær og tryghed prioriteres. Vi justerer os følelsesmæssigt efter barnet og er opmærksomme på, hvor barnet er lige nu.

Vi møder barnet med et syn på, at det kan – vi tror på det. For eksempel, når barnet i vuggestuen skal kravle op på puslebordet, men bliver usikker. Så signalerer den voksne, at ´jeg tror på dig´. Vi respekterer den gode leg i læringsmiljøet – frem for at afbryde den. Når vi synger, spørger vi barnet, hvilken sang synes du, det skal være.

Vi respekterer alle barnets følelser eks. når det er ked af det, vred og glad og hjælper barnet med at sætte ord på følelsen - også selvom vi ikke altid ved, hvorfor barnet har det sådan.

Dannelse og børneperspektiv:

Vi skal fremme børnenes dannelse, hvor begrebet dannelse refererer til en dybere form for læring, hvor barnet som aktiv deltager forankrer værdier og viden i egen personlighed som rettesnor for at orientere sig og handle i en digitaliseret og global verden som et hensynsfuldt, kritisk, demokratisk menneske.

Børn på fx 2 år og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse. Dannelse, ligestilling og demokrati skal medtænkes i det daglige pædagogiske arbejde, så barnet oplever at have indflydelse på udformning af dagligdagen og aktiviteterne uanset baggrund, køn, alder og kultur. De voksne skal invitere barnet til at være aktivt deltagende, så barnet selv er med til at skabe sin egen læring og konkrete deltagelse i demokratiske sammenhænge, som de voksne er ansvarlige for at skabe. Det dannede indhold skal være meningsfuldt, udfordre barnet og være afsæt for barnets måder at begribe og handle på.

Vi skal fremme barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen skal være grundlæggende, og der skal tages udgangspunkt i et børneperspektiv, uanset om der er tale om hverdagssituationer, børneinitierede aktiviteter eller voksenplanlagte forløb.

Sådan arbejder vi i Birkehuset med dannelse og børneperspektiv:

Barnets dannelsesproces sker igennem hele dagen, da der opstår mange situationer i det sociale fællesskab, hvor børnene skal træffe beslutninger om, hvad der er rigtigt og forkert i forskellige situationer. Barnet arbejder med elementet dannelse i situationer som; afleveringssituationer, spisesituationer, i den frie leg og under planlagte aktiviteter. Ved at deltage aktivt, prøve sig selv af og få respons i samspillet med andre, danner barnet et billede af ”hvem er jeg alene” og “hvem er jeg samme med andre”.

Vi giver i mange af dagligdagens situationer plads til, at det enkelte barn bliver set og hørt. For eksempel i samlingsstunden, hvor vi har fokus på at barnet udvikler følelsen af selv- og medbestemmelse. På ture ud af huset, til steder som biblioteker og offentlige legepladser, understøtter vi børnenes læring og dannelse, ved at guide dem i, hvordan vi agerer i det offentlige rum. Børnene spejler sig i de voksnes handlinger samt får hjælp til at lære, hvordan vi regulerer os og hvordan vi er i mødet med andre mennesker.

Leg:

Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud. Legen er også grundlæggende for barnets sociale og personlige læring og udvikling, og legen fremmer blandt andet fantasi, virkelyst, sprog, nysgerrighed, sociale kompetencer, selvværd og identitet.

Nogle gange skal legen støttes, guides og rammesættes, for at alle børn kan være med, og for at legen udvikler sig positivt for alle børn.

Børnenes spontane og selvorganiserede leg skal både anerkendes og respekteres og gives betydelig plads i hverdagen. De voksne har samtidig et ansvar for at have en opmærksomhed på, hvordan lege fællesskaberne blandt børnene udvikler sig. De voksne bør løbende vurdere, om det er nødvendigt at rammesætte legen, så alle børnene trives i legen, prøver nye roller og sociale kombinationer og har en positiv oplevelse af at være med.

Rammesatte legeaktiviteter kan fx tage udgangspunkt i, at børn og voksne sammen reflekterer over, hvordan legen kan udformes og udvikles. Pædagogiske legeaktiviteter åbner også mulighed for at inddrage de børn, der eventuelt står uden for legen

Sådan understøtter vi i Birkehuset børnenes leg:

Legen har værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud (Den styrkede pædagogisk læreplan – Rammer og indhold, s. 18). Vi vægter, at der skabes plads til børnenes spontane og selvorganiserede leg samt det pædagogiske personales rammesatte leg. Det pædagogiske personale understøtter legen ved at iagttage børnenes leg og samtidig have en opmærksomhed på det enkelte barns trivsel i legen.

Vi har fokus på legen, da det bl.a. er i legen børnene lærer. Legen viser desuden, hvad børnene er optaget af her og nu. De voksne er tæt på legen, så de kan hjælpe børnene videre, hvis der er brug for det. Vi er opmærksomme på ikke at ødelægge en leg, dvs. vi voksne går enten ved siden af eller bagved børnene. Vi er bevidste om, hvornår vi skal være en del af legen og guide børnene og hvornår vi skal “blande” os udenom, så børnene kan lege uforstyrret.

De voksne skal være rollemodeller og sætte lege i gang, som børnene selv kan bygge videre på. Vi arbejder med læringsmiljøet, så det er de fysiske områder der inviterer til leg. Vi skaber rum til, at alle kan deltage i legen. Vi indretter rummene så de giver mulighed for forskellige lege, fx vilde lege, risiko lege, stille lege, rollelege, konstruktionslege m.m. Der er plads til alsidige lege - bl.a. har de voksne en opmærksomhed på, at børnene har mulighed for at komme både op og ned i arousal.

Rummet bruges til inspiration til forskellig leg. Vi har fleksible møbler, så vi kan ændre rummet alt efter den aktuelle børnegruppe. Der arbejdes i små grupper, hvilket giver plads til, at de jævnaldrende kan lege, da der er forskel på at være 1 og 3 år eller 3 og 5 år.

De voksne er opmærksomme på ikke at blive for tidsstyret, og derved ødelægge børnenes leg. Måske ændres tiden for samlingen 10 min, hvor børnene får leget færdigt. Vi giver børnene muligheder for at lege uforstyrret.

Læring:

Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret. Det pædagogiske læringsmiljø handler om at fremme børns kropslige, følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling og forståelse.

Børn lærer ved at udforske med krop og sanser, ved at undre sig og stille spørgsmål, ved udfordringer samt ved at eksperimentere med fx materialer og gøre opdagelser. Børn lærer gennem kommunikation, udveksling og sociale interaktioner. De lærer ved at opleve nyt og ved at opleve, at de fx kan bidrage til at ændre på regler og finde innovative og kreative løsninger på udfordringer i sammenhænge, de indgår i, i fællesskab med andre børn og voksne. Børns læring fremmes af at turde begå fejl, famle og slippe fantasien løs. Det betyder, at de voksne skal skabe et alsidigt, inddragende og trygt læringsmiljø, der fremmer sådanne eksperimenterende kompetencer samt lyst til at lære og opleve mere – også efter dagtilbudstiden.

Læring i dagtilbud er meget mere end fx tilegnelse af kulturelle værdier, kundskaber, færdigheder og handlemønstre. Læring i dagtilbud sker i en vekslen mellem blandt andet børneinitierede lege, voksenplanlagte aktiviteter og rutinesituationer som fx frokosten. De voksne skaber et læringsmiljø, der fører barnet videre i dets sociale, emotionelle og kognitive udvikling.

Dagtilbuddet er kun én blandt flere arenaer for børns læring og udvikling, hvor hjemmet er den mest centrale, som har størst indflydelse på barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Barnet skal derfor have mulighed for i dagtilbuddet, at behandle og eksperimentere med dets erfaringer fra hjemmet og andre arenaer. Derudover er det vigtigt, at barnet får mulighed for at få alsidige oplevelser og erfaringer fra natur, nærmiljø, kultur og samfund, ligesom der skal være fokus på at fremme både nonkognitive og kognitive kompetencer.

De voksne skal bruge børnenes legeindhold som pejlemærker for, hvad der optager dem, hvad der kan være en udfordring for deres læring og udvikling, og hvad der derfor er oplagt at arbejde videre med i planlagte læringsaktiviteter sammen. Det kan fx ske, at børn savner fælles erfaringsgrundlag at lege ud fra. Eller at børnene fx leger de samme lege hele tiden, uden at der sker en udvikling, eller at de ikke lykkes med at skabe fordybende fantasilege, men kun gør ansatser til fælles leg. Eller at et barns manglende verbale sprog er en barriere for at udtrykke følelser eller behov. I forhold til at understøtte et fælles erfaringsgrundlag kan de voksne støtte børnene i deres adgang til en stadig større erfaringsverden og mere direkte, ved at de voksne indimellem deltager i børnenes lege. Dermed inspirerer de voksne børnene til at tage legen andre steder hen. Samtidig må de voksne systematisk have fokus på de børn, der ikke af sig selv indgår i legene og aktiviteterne, eller altid har den samme rolle i lege og aktiviteter. De voksne har ansvaret for, at børnene får mangfoldige og rige erfaringer med lege og aktiviteter.

Når de voksne målrettet arbejder med børnenes læring inden for fx bæredygtighed, digitalisering, naturfænomener, kultur eller lignende, skal den pædagogiske tilgang være baseret på en legende og eksperimenterende tilgang, for at læringens indhold og form giver mening for børnene.

Sådan understøtter vi i Birkehuset børnenes læring:

Relationerne mellem børn og voksne er af stor betydning for den læring barnet optager. Vi lærer sammen og den fælles læring skaber fælles erindring. At øve sig er en del af læreprocessen og den voksne understøtter barnets refleksion over egen læring, samt at det er okay at fejle. Hele dagen er et stort læringsrum – både sammen med voksne og sammen med andre børn.

Den voksne har en bevidsthed om at der er læring i alt. Barnet inddrages i de daglige rutiner - eks. måltid og garderobe. Der skabes inspirerende læringsmiljøer, der understøtter barnets egen nysgerrighed og undersøgende tilgang. De voksne følger børnenes spor og bygger videre på dette – eksempelvis når vuggestuen vil på tur til skoven i nærområdet. Vuggestuen har planlagt at have fokus på at øve dét at gå hånd i hånd og at gå i række. Men børnene bliver hurtigt optaget af mælkebøtter og de mange sten på stien til skovområdet. Derfor ændres fokus til, at der samles blomster og sten. Da turen går hjemad, ændres fokus tilbage og børnene skal igen gå hånd i hånd på række.

Børnefællesskaber:

I dagtilbud indgår børn i et socialt fællesskab med andre børn og voksne. De konkrete børn og de voksne der er til stede i dagtilbuddet, er fælles om at skabe det sociale rum, hvorigennem de enkelte børn lærer og udvikler sig. Sammen med de voksne har de andre børn betydning for, hvilke erfaringer det enkelte barn gør sig, når det er i institutionen.

Al leg, dannelse og læring sker i et socialt samspil med de øvrige børn og de voksne. I dagtilbuddets hverdag skal der være plads til, at det enkelte barn både kan vise initiativ og kan være aktivt deltagende, samtidig med at fællesskabet skaber rum til alle, nye relationer og mulighed for at prøve forskellige positioner mv. Det er de voksnes og lederes opgave at skabe en balance mellem individ og fællesskab i dagtilbuddet.

Forældrene har et medansvar, som betyder, at forældrene indgår i at skabe et velfungerende børnefællesskab præget af anerkendelse al alle familier uanset disses forudsætninger. I det pædagogiske arbejde med den pædagogiske læreplan arbejdes der med sammenhænge mellem børnenes perspektiver, venskaber på tværs af alder, køn og kultur, og at mobning forebygges. mulighederne og begrænsningerne i det sociale rum og de pædagogiske målsætninger. Dagtilbuddets børnefællesskaber skal også skabe rum for, at børn kan etablere venskaber på tværs af alder, køn, og kultur, og at mobning forebygges.

Sådan arbejder vi i Birkehuset med børnefællesskaber:

Vi arbejder bevidst inkluderende på, at alle børn får en oplevelse af at være en del af fællesskabet og sørger for at hverdagen tilrettelægges så børnene får små sikre succesoplevelser. F.eks. arbejder vi i små voksenorganiserede grupper for at styrke relationerne børnene imellem. Vi er bevidste om vores position i forhold til at gå foran, bagved eller ved siden af barnet i hverdagens aktiviteter. Har vi et barn, som vi oplever, ikke er en del af fællesskabet hjælper vi barnet ind i legen og giver barnet støtte og strategier til, hvordan det hensigtsmæssigt kommer ind i fællesskabet.

Pædagogisk læringsmiljø:

Med pædagogisk læringsmiljø forstås et miljø, hvor der med afsæt i de centrale elementer i det pædagogiske grundlag arbejdes bevidst og målrettet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det pædagogiske læringsmiljø er baseret på et samspil mellem strukturelle parametre som personalets uddannelse og kompetencer, børnegruppernes størrelse, fysiske rammer, normering, digitale redskaber, den æstetiske udformning mv. og en række proceselementer som det empatiske samspil med de andre børn og de voksne, udfordrende dialoger og situationer, forældresamarbejdet og hverdagens rytme mv. Den pædagogiske læreplan skal understøtte og tydeliggøre samspillet mellem disse forhold.

Ved etablering af et pædagogisk læringsmiljø i dagtilbud vil det være en forudsætning, at de voksne og ledelsen løbende har blik for, hvordan praksis kan rammesættes, organiseres og tilrettelægges, så børnene får de bedste betingelser for at lære og udvikle sig.

Det vil fx have stor betydning, for børnenes sociale udvikling, at der er et miljø, hvor barnet støttes i at sige fra og til og indgå i både kendte og nye sammenhænge med andre børn, ligesom det har stor betydning for barnets kommunikative og sproglige udvikling, at der er et rigt sprogligt miljø i dagtilbuddet, hvor de voksne er bevidste om at indgå i længere dialoger med børnene, stille åbne spørgsmål og kontinuerligt sætte ord på alt det, der sker i hverdagen i forbindelse med såvel pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, spontane aktiviteter og daglige rutiner med børnene som frokost, oprydning mv.

Det er et krav, at det pædagogiske læringsmiljø skal være tilstede hele dagen. Det betyder, at det pædagogiske læringsmiljø i forbindelse med både børnenes leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter og daglige rutiner som fx bleskift, frokost, oprydning, når børnene tager tøjet på og af i garderoben mv. skal give børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det indebærer, at børnenes læring ikke er afgrænset til halvanden times pædagogiske aktiviteter om formiddagen, men finder sted hele dagen.

At etablere et pædagogisk læringsmiljø i de daglige rutiner vil fx handle om at tale med barnet, mens det får skiftet ble, så barnet får stimuleret sin følelsesmæssige tilknytning og sproglige udvikling, at barnet støttes i selvhjulpenhed ved at tage flyverdragt på i garderoben, at barnet lærer at tage hensyn til andre ved frokosten, som en del af arbejdet med barnets alsidige personlige- og sproglige udvikling mv.

Det pædagogiske læringsmiljø skal altid tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.

Sådan skaber vi i Birkehuset et pædagogisk læringsmiljø hele dagen, der fremmer barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse:

I vores dagligdag ønsker vi at skabe fleksible læringsmiljøer, som kan justeres i forhold til den aktuelle børnegruppe. Dette opnår vi ved at vi, både inde og ude, indretter vi os efter hvordan vi ser vores børnegruppes leg.

Vi har samtidig en evalueringskultur der gør, at vi er bevidste omkring vores læringsmiljøer. Gennem evaluering sætter vi spot på hvert enkelt miljø for at se, hvorledes det støtter barnets trivsel, udvikling, læring og dannelse ud fra hhv. børneperspektivet, ud fra vores måde at strukturere os på, ud fra læreplanen samt den voksnes samspil med barnet.

I vores institution er legetøjet tilgængeligt og i børnehøjde og der skabes små kroge til den uforstyrrede leg samt mulighed for at tumle og udfordre motorikken. Der forefindes læringsmateriale på væggene, som både har et læringspotentiale eller er kreativt udarbejdet af barnet selv. Vi bruger uderummet så meget som muligt, om det er legepladsen eller ture til de skønne omgivelser i nærområdet.

Samarbejde med forældre om børns læring:

Som en del af arbejdet med den pædagogiske læreplan, skal dagtilbuddet have fokus på, hvordan dagtilbud og forældre kan samarbejde om barnets og børnegruppens trivsel og læring på tværs af dagtilbud og hjem.

Dagtilbuddets samarbejde med forældrene om børns læring skal ske via det forældresamarbejde, som allerede finder sted i dagtilbuddet i form af fx forældremøder, dagtilbud-hjem- samtaler, hente/bringe situationer, sommerfester, julearrangementer, fællesspisning mv. Det enkelte dagtilbud skal derfor anvende nogle af de fora, hvor forældrene kommer i dagtilbuddet, til at sætte børns læring på dagsordenen.

Dette kan fx ske, ved at der på forældremøder er et punkt som handler om, hvad der arbejdes med i dagtilbuddet, og hvordan forældrene kan understøtte børnenes læring i hjemmet. Personalet vil i det daglige forældresamarbejde, hvor forældre afleverer og henter deres barn, også lejlighedsvist kunne fortælle forældrene om barnets sociale hverdagsliv og læring i dagtilbuddet og være i dialog med forældrene om, hvordan man i fællesskab kan fremme barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Dagtilbuddet skal fortsat være ramme om arrangementer, hvor formålet er at styrke det sociale sammenhold og relationerne blandt børn og forældre, men dagtilbuddets samarbejde med forældrene skal også have fokus på børns læring.

Alle forældre er forskellige, og det vil være det enkelte dagtilbuds ansvar at facilitere og rammesætte forældresamarbejdet, så forældresamarbejdet bliver differentieret og baseret på lokale traditioner, ønsker og den enkelte families behov. Dagtilbuddet skal sammen med forældrene afstemme gensidige forventninger til hinanden i forhold til både det individuelle forældresamarbejde og det mere generelle forældresamarbejde i dagtilbuddet. Det daglige forældresamarbejde i dagtilbud vil skulle bygge på et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde om børnenes trivsel og læring.

Dagtilbuddets samarbejde med forældre i forhold til at understøtte barnets læring i familien kan fx bestå i, at dagtilbuddet vejleder forældre om, hvordan de kan bidrage positivt til barnets læring og udvikling. Forældrene kan fx læse højt for barnet, synge med barnet og i øvrigt inddrage barnet i og tale med barnet om alle de ting, som forældre og barn foretager sig i og uden for familien, så barnet herigennem får udviklet sit sprog og får udvidet sin erfaringsverden ved at stille spørgsmål, undre sig og gøre sig erfaringer.

Med forældresamarbejde om børns læring forstås netop et samarbejde, hvor såvel dagtilbuddet som forældrene har et ansvar. Forældrene har således også et ansvar for at samarbejde med dagtilbuddet og i øvrigt holde sig orienteret og bakke op om det arbejde, der foregår i dagtilbuddet i forhold til barnets og børnegruppens trivsel og læring.

Sådan samarbejder vi i Birkehuset med forældrene om børns læring:

I Birkehuset vægter vi et godt forældresamarbejde meget højt. Forældrene er dem, der kender deres børn allerbedst og derfor den vigtigste samarbejdspartner for os. Derfor bestræber vi os på, så vidt muligt, at have en daglig dialog med forældrene omkring barnets trivsel og udvikling. Denne dialog er vigtig, da det omhandler barnet her og nu, ligesom den er en vigtig brik i etableringen af et godt og tillidsfuldt samarbejde mellem forældre og institution. Derudover har vi også 3 planlagte forældresamtaler i løbet af barnets tid hos os, hvor vi har tid til, i fællesskab, at komme dybere rundt om barnet. Her inddrager vi materialet ”Alle med” eller ”TRAS”. Derudover er der altid mulighed for ekstra samtaler hvis man, enten som forældre eller institution oplever et behov for dette.

Vi forventer, at forældrene læser opslag/nyhedsbreve m.m. på AULA og at de interesserer sig for, hvad der sker i vuggestuen/børnehaven, så vi kan samarbejde om, hvordan barnet kan indgå i både de små og det store fællesskab. Børnene er forældrenes ansvar, og pædagogen har det faglige medansvar.

Børn i udsatte positioner:

Med børn i udsatte positioner forstås en sammensat gruppe af børn, der fx kan være børn med en svag socioøkonomisk baggrund, børn med en fysisk eller psykisk funktions nedsættelse, børn i risiko for at stå uden for fællesskabet mv. I lighed med andre børn lærer og udvikler børn i udsatte positioner sig i et fagligt kompetent pædagogisk læringsmiljø og i mødet med en velfunderet pædagogisk faglighed.

Kvaliteten i interaktionen mellem barn og voksen er særligt betydningsfuld for børn i udsatte positioner. Det pædagogiske personale i dagtilbud har, sammen med andre relevante fagprofessionelle, et ansvar for at støtte børn med forskellige udfordringer og sikre, at alle børn deltager i fællesskabet. Den pædagogiske læreplan – herunder de seks læreplanstemaer og de pædagogiske mål – skal være relevante for alle børn uanset baggrund, sprog, kultur og traditioner. At etablere et pædagogisk læringsmiljø for børn i udsatte positioner handler ikke om at trække et enkelt barn ud af det almene børnefællesskab for at lave en særligt tilrettelagt aktivitet med barnet. Det handler som udgangspunkt om, at børn i udsatte positioner skal udfordres og opleve mestring i forbindelse med blandt andet børne- og vokseninitierede lege og aktiviteter.

Alle børn i dagtilbud har krav på at blive stimuleret og blive mødet med positive forventninger. Det er afgørende, at det pædagogiske personale, på linje med forventningerne til de øvrige børn i dagtilbuddet, har positive forventninger til et barn i en udsat position. Børn i udsatte positioner skal være en betydningsfuld del af børnefællesskabet, ligesom deres forældre er tilsvarende betydningsfulde i forældrefællesskabet.

Nogle gange kan det være en fordel at give et udsat barn plads og rum til at være i en mindre gruppesammenhæng, hvor den voksne i højere grad har mulighed for at arbejde målrettet med barnets specifikke udfordringer, det være sig sociale, motoriske, sproglige udfordringer eller andet. Det kræver en skarp opmærksomhed hos det pædagogiske personale og ledelsen på alle børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem tilrettelæggelse af trygge pædagogiske læringsmiljøer.

Sådan tager det pædagogiske læringsmiljø i Birkehuset højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes:

Børnefællesskaber og mindre, pædagogiske læringsmiljøer: Hvis det udsatte barn ikke har adgang til børnefællesskabet, så skaber vi som voksne nye inkluderende fællesskaber, hvor det har bedre forudsætninger for deltagelse f.eks. ift. interesse, egenskaber osv.

Vi laver mindre grupper, da det giver de bedste betingelser for trivsel, dannelse og udvikling hos barnet, da nærværet og kontakten imellem barn og voksen er større og tættere. Gode relationer er altafgørende.

Tydelig struktur og synlig pædagogik: Vi bruger piktogrammer f.eks. ift. påklædning, håndvask, samling, spisning osv. Vi forbereder barnet på overgange f.eks. ”om 5 min, skal du rydde op og komme med mig på badeværelset” eller ved nye aktiviteter eller ændringer. Den voksne er en positiv rollemodel, der tydeligt guider og viser vejen i dagligdagen, den frie leg og i strukturerede aktiviteter.

Tværfagligt samarbejde/PPR: Vi har forskellige faggrupper, som vi kan sparre med i samarbejde med forældrene. F.eks. sundhedsplejerske, logopæd, ergo- og fysioterapeut, socialrådgiver eller psykolog.

Handleplaner: Vi udarbejder handleplaner ift. barnet. Hele personalegruppen har dermed den nødvendige viden, forudsætning og opmærksomhed på at møde barnet i nærmeste udviklingszone og med anerkendelse, forståelse og guidning ift. dets udfordringer.

Forældresamarbejde: I samarbejde med forældrene afdækkes de udfordringer, der er omkring barnet. I et fællesskab fastsættes og afprøves rammerne, tiltagene og de fremadrettede handlemåder. Har barnet yderligere behov for hjælp ansøges om inklusionsmidler.

Pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til børnehaveklassen:

I børnenes sidste år i dagtilbuddet skal der tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen, og som dermed understøtter, at de kommende skolebørn er bedst muligt forberedt på at begynde i skole.

Arbejdet med at tilrettelægge et pædagogisk læringsmiljø for de ældste børn i børnehaven, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen, skal tage udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan.

Hvis en kommune fx har fastsat skolestart til 1. maj og børnene fra det tidspunkt begynder i skolefritidsordning eller fritidshjem, indebærer kravet, at dagtilbuddet et år før den dato er forpligtet til at etablere et skoleunderstøttende pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.

De seks læreplanstemaer har tæt sammenhæng med de indholdselementer, der arbejdes med i børnehaveklassen. Temaerne i den pædagogiske læreplan er derfor et element i dagtilbuddenes arbejde med at skabe sammenhæng til børnehaveklassen.

Sammenhæng er ikke lig med, at indholdet i dagtilbud og skole skal være det samme. At skabe sammenhæng til børnehaveklassen kan fx handle om børnenes trivsel, arbejdet med børnefællesskaber og at understøtte børns lyst til at lære og deres mod på nye oplevelser, fordi det er elementer, der er centrale på tværs af dagtilbud og skole.

Etablering af et pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til børnehaveklassen handler blandt andet om, at børn i dagtilbud får positive erfaringer med at deltage i dagtilbuddets fællesskaber, så barnet derigennem får positive forventninger til de sociale fællesskaber i skolen. Det indebærer, at det pædagogiske læringsmiljø for de ældste børn, skal have fokus på at understøtte, at børnene tør møde nye udfordringer, fordybe sig, være vedholdende, kunne indgå i et børnefællesskab og tage initiativ til at indgå i relationer.

Det indebærer videre, at det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet for de ældste børn også skal introducere til og give børnene mulighed for at udvikle nysgerrighed over for bogstaver, tal, mønstre, former mv.

Arbejdet med at tilrettelægge et pædagogisk læringsmiljø for de ældste børn i børnehaven, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen, skal tage udgangspunkt i den pædagogiske læreplan.

Sådan skaber vi i Birkehuset et pædagogisk læringsmiljø med sammenhæng til børnehaveklassen:

I Birkehuset er en af vores opgaver, i samarbejde med forældrene, at hjælpe barnet til selvstændighed og selvhjulpenhed, der giver barnet robustheden til skolelivet. Vi arbejder med at skabe sammenhæng, der giver den røde tråd, fra barnet starter i vuggestuen til det starter i skolen. Vi har særlig fokus på, at alle overgangene bliver gode: hjem/vuggestuen, vuggestue/børnehave, børnehave/skole og SFO. I Birkehuset tilrettelægger og skaber vi inkluderende fællesskaber, der tager udgangspunkt i det enkelte barns alder og dets nærmeste udviklingszone. Her øver vi ting som at; vente på tur, turde stå frem, være en god ven, modtage en kollektiv besked, fastholde opmærksomhed. Dette vægtes meget højt, da det er gode og vigtige kompetencer at tage med sig i skolen.

Der er praktikdage på de lokale skoler, samt overleveringssamtaler.

De seks læreplanstemaer

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.

De seks læreplanstemaer har til hensigt at sikre en bred læringsforståelse og fokus på forskellige centrale elementer i børns læring og udvikling.

Der er fastsat en indholdsbeskrivelse for hvert læreplanstema, som beskriver de overordnede elementer, som ligger i det enkelte læreplanstema. Herudover er der fastsat to pædagogiske mål for hvert læreplanstema. Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes inden for rammerne af indholdsbeskrivelserne og de pædagogiske mål.

Beskrivelser af de seks læreplanstemaer kan findes her:

https://emu.dk/dagtilbud/forskning-og-viden/den-styrkede-paedagogiske-laereplan-rammer-og-indhold

Alsidig personlig udvikling:

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet alsidig personlig udvikling, skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år.

Pædagogiske mål:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Sådan understøtter det pædagogiske læringsmiljø, for de 0-2 årige i Birkehuset de pædagogiske mål:

I rutinesituationer:

Vi laver bl.a. små spisegrupper ud fra overvejelser om relationer, sprogstimulering, og andre hensyn i forhold til det enkelte barn.

Vi øver på at lade børnene gøre så meget som muligt selv under måltidet, øse/hælde op, smøre maden, så de oplever de er aktive deltagere.

I garderoben skaber vi rum og ro til at kunne guide og hjælpe barnet til en vis grad af selvhjulpenhed med øje for, hvor barnet er og har sin nærmeste udviklingszone.

I dagligdagen hjælper vi det enkelte barn med at sætte ord på egne og andres handlinger, ønsker og følelser. På denne måde udvikler barnet en forståelse for egne og andres reaktioner i de forskellige sammenhænge.

I planlagte aktiviteter:

Når vi eksempelvis holder samling, italesætter vi alle børn med navn og taler om hvem der er kommet og hvem der mangler.

Vi sikrer at samlingen kan tilgodese børnenes forskellige udviklingstrin, eksempelvis ved valg af sang, lege o.l.

Vi øver barnet i at vente på tur, og acceptere andres valg af sang og leg.

Vi går på ture i nærmiljøet i mindre grupper, så barnet får oplevelser med forskellige børn og voksne.

I børneinitieret leg:

Vi skaber rum for børnenes frie leg, ved at indrette læringsmiljøer inde og ude som understøtter barnets mulighed for at lege selv eller med hjælp/guidning fra en voksen.

Eks.

Forskellige muligheder af legetøj

Madras til både de vilde lege og stille lege.

Gå vogne/scootere/løbecykler

Sådan understøtter det pædagogiske læringsmiljø, for de 3-5 årige i Birkehuset de pædagogiske mål:

I rutinesituationer:

Vi laver små spisegrupper, ud fra overvejelser om eks. nuværende eller mulige relationer, eller hvem de kan spejle sig i og lære noget til eller af. Vi lader dem selv øse op og de skal smage på maden, så de bliver madmodige.

I garderoben øver vi selvhjulpenhed, og opfordrer til at børnene selv tænker over hvilket tøj man skal tage på ud på legepladsen.

Om morgenen hilser vi opmærksomt på hvert enkelt barn, så alle oplever at føle sig set og velkommen.

I planlagte aktiviteter:

Vi holder samlinger i de enkelte grupper og på tværs af huset, for at styrke børnenes oplevelse af at høre til i et fællesskab. Her præsenteres bl.a. viden om dem selv, den verden der omgiver dem og som de er en del af.

I børneinitieret leg:

Tilgængelighed af materialer og legetøj der stimulere til leg og kreativitet.

Skabe attraktive legemiljøer ude og inde.

Social udvikling:

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet social udvikling, skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år.

Pædagogiske mål:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Sådan understøtter det pædagogiske læringsmiljø, for de 0-2 årige i Birkehuset de pædagogiske mål:

I rutinesituationer:

Vi siger godmorgen og farvel for at understøtte barnet i at det bliver set som en væsentlig del af fælleskabet.

Ved spisning sidder barnet i en fast spisegruppe, vi taler om den mad vi skal spise, øver os I at få en god madoplevelse sammen. Eks. Hvad er der på tallerkenen, hvad kan du lide/ikke lide, han/hun spiser også o.l.

I garderoben går vi oftest en voksen til en lille gruppe børn, vi italesætter hvem der er med så børnene får øjnene op for hinanden.

I planlagte aktiviteter:

Vi laver små legegrupper så børnene får øje på hinanden.

Vi holder samling, med evt. navnesang, og sidder sammen enten rundt om bordet eller i rundkreds.

Vi planlægger små ture i nærområdet hvor målet er at børnene får oplevelser sammen.

I børneinitieret leg:

Vi giver plads til barnets frie leg og støtter barnet i at invitere andre ind.

Vi følger barnets spor, og italesætter og hjælper barnet med at invitere andre ind i deres leg i forhold til hvor barnet er i sin udvikling.

Sådan understøtter det pædagogiske læringsmiljø, for de 3-5 årige i Birkehuset de pædagogiske mål:

I rutinesituationer:

I garderoben opfordrer vi til at man prøver at spørge en af de andre børn om hjælp, før man spørger en voksen. Børnene kan hjælpe hinanden, og derved lære af hinanden. Vi har aldersintegrerede grupper, så her er der god mulighed for at de ældste f.eks. kan hjælpe de yngste, og have et øje for hvem der kunne have brug for hjælp. Det kan også være, at man lige har lært et trick til at få bukserne ud over støvlerne, som man kan give videre til en jævnaldrene osv.

Vi har fuldkostordning, og får mad serveret på bordene. Her øver børnene selv at øse op, og derefter sende fadet videre til det næste barn. Ligeledes beder de selv om fadet når de skal have mere, og vi hjælper hinanden med at få sendt videre.

Når vi holder samling, taler vi gerne om hvem der er kommet, og hvem der mangler. Hvis der er nogen der er fraværende, så taler vi om, om de er syge eller har fri, har de været væk længe, er der nogen man savner osv

I planlagte aktiviteter:

I planlagte aktiviteter, er det ofte de voksne der vælger gruppeinddelingen. Vi har øje for børnenes forskellige styrker og udfordringer, og vælger grupperne ud fra forskellige kriterier, som aktivitetens formål, hvor børnene kan have størst gavn af hinanden, deres interesser, samt muligheden for at opbygge gode relationer.

Vi laver fx små legegrupper, har faste gå-makkere når vi er på tur, og holder samlinger hvor vi øver os i at lytte til hinanden, og vente på tur.

I børneinitieret leg:

I børnenes egne lege giver vi plads til at børnene selv kan forsøge at løse eventuelle uenigheder, eller hjælper dem med værktøjer til hvordan de kan løse det næste gang.

Uden at være styrende, opfordrer vi til at børnene leger med forskellige, og tænker over om de skal prøve at sige ja, fremfor nej, til nogen der gerne vil være med, eller ligefrem selv invitere nye med i legen.

Vi kan som voksne forholde os perifært observerende, eller deltage i deres lege, fx spille spil, på deres initiativ.

Kommunikation og sprog:

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet kommunikation og sprog, skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år.

Pædagogiske mål:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Sådan understøtter det pædagogiske læringsmiljø, for de 0-2 årige i Birkehuset de pædagogiske mål:

I rutinesituationer:

Vi sætter ord på det der foregår i situationen og forsøger at gribe barnets små fortællinger eller læser barnets intention og sætter ord på.

I spisesituationen benævner vi maden, taler om hvad vi får, taler om farven på maden. Vi italesætter barnets nonverbale kommunikation ved eks. - hvis barnet spytter maden ud, så siger vi hvad barnet gør: du spytter maden ud, kan du ikke lide ærter, måske vil du i stedet have flere gulerødder?

Vi imiterer barnets mimik og sætter ord på alle følelser, vred, ked af det, glad, sur, fjollet.

I planlagte aktiviteter:

Vi opdeler os i mindre grupper, så der er større mulighed for fælles opmærksomhed og dialog om det vi ser eller gør. Vi oplever at børnene bedre ser hinanden og der er god plads til at alle kan blive hørt i både deres verbale/nonverbale kommunikation. Den voksne har også bedre mulighed for at guide og sætte ord på barnets handlinger og initiativer.

I børneinitieret leg:

Vi skaber rum til at børnene øver sig på at forstå hinandens initiativer og handlinger, ved at guide ved behov.

Børnene siger til og fra, verbalt/nonverbalt, når man fx holder hånden oppe betyder det stop.

Vi har bøger fremme som børnene selv kan kigge i og pege i, de synger gerne for hinanden og sammen.

Vi giver plads til at børnene kan lege sammen og ved siden af hinanden og støtter dem når de sprogligt har behov for hjælp til at understøtte de spirende sociale relationer.

Sådan understøtter det pædagogiske læringsmiljø, for de 3-5 årige i Birkehuset de pædagogiske mål:

I rutinesituationer:

Vi stiller åbne spørgsmål til barnet.

Vi benævner tingene omkring os, f.eks. i garderoben når vi skal finde tøjet frem.

I spisesituationen: vi taler om maden, hvad får vi at spise, hvad er der i, kan du lide o.l. hvad får du at spise hjemme hos dig, livretter og sund og usund mad. Vi oplever at det særligt er i de mindre grupper der er mulighed for dialog om barnets egne erfaringer og dagens leg og gør meget ud af at give plads til dialogen rundt om bordet.

Samling: Til samling bruger vi sang, rim og remser som et middel til at udvikle sproget. Vi giver også børnene mulighed for at fortælle hvad de har på hjertet, dette sætter dem i fokus, gør dem trygge ved at snakke foran andre og giver dem følelsen af at være en del af et fællesskab.

I planlagte aktiviteter:

Når vi arbejder med bestemte temaer, bruger vi bl.a. fokusord til at understøtte barnets ordforråd og sprogforståelse.

Vi læser historier for og med børnene, hvor vi er opmærksomme på nye eller svære ord, som vi forklarer og øver at bruge i andre sammenhænge. Vi kan også hjælpe børnene med at genfortælle historier, som de har fået læst op eller spille dem som teater eller bordteater eks. De 3 bukkebruse, Rødhætte o.l.

Spiller spil som fx Vildkatten, vendespil, billedlotteri, hvor vi taler om hvad der på billederne, hvad det kan bruges til, om barnet kender det hjemmefra osv Her øver vi også turtagning, med hjælpesætninger som: Nu er det …. tur, vil du sende terningen videre til…

I børneinitieret leg:

Vi forsøger at skabe læringsmiljøer som understøtter barnets sproglige udvikling. Det kan være rum til rollelege, hvor roller skal fordeles og barnet imiterer og leger det som det oplever hjemme, har set i tv eller i børnehaven.

Når børnene skaber deres egne lege kan man ofte se, at børn som er mere stille i større fællesskaber, snakker mere når de leger selv. Det skaber også plads til at børnene kan argumentere for hvordan legen skal udvikle sig.

Krop, sanser og bevægelse:

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet krop, sanser og bevægelse, skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år.

Pædagogiske mål:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Sådan understøtter det pædagogiske læringsmiljø, for de 0-2 årige i Birkehuset de pædagogiske mål:

I rutinesituationer:

Vi øver selvhjulpenhed i forskellige daglige sammenhænge, bl.a i garderoben, ved toiletbesøg/pusletiden, når barnet skal puttes til lur og i spisesituationerne.

Vi får hver dag mad fra køkkenet, og taler med børnene om hvad det er og om det smager dejligt. Måske klistrer grøden på fingrene, suppen er varm eller ærterne kan trille.

I planlagte aktiviteter:

Vi tilrettelægger læringsmiljøer der stimulerer børnenes sanser, det kunne være massage, leg med vand ved vasken på toilettet, eller gyngeture med de andre børn.

Vi laver aktiviteter der har fokus på bevægelsesglæde, f.eks. ved at lave en motorikbane, hvor der kravles, klatres, hoppes, rulles o.l. Vi bruger bolde i forskellige størrelser og barnet øver sig på at kaste og gribe bolden.

Vi afspiller musik som børnene bevæger sig til.

I børneinitieret leg:

Vi sikrer at læringsmiljøet understøtter kropslig leg, det kunne f. eks. være sansemåtter, trædesten, en madras, eller rutsjebane hvor barnet kan prøve sig selv af.

Vores udemiljø bærer præg af at der skal være forskelligt underlag, græs, jord, sand og fliser så barnet kan sanse/opleve forskellen på, om det løber på bakketoppen eller løber på fliserne.

Vi giver børnene plads til at udforske på egen hånd på legepladsen, og støtter når der er behov for det.

Sådan understøtter det pædagogiske læringsmiljø, for de 3-5 årige i Birkehuset de pædagogiske mål:

I rutinesituationer:

Vi har vores køkken placeret centralt i børnehaven, og da vi har fuldkostordning, bliver der hver dag tilberedt mad fra bunden. Det giver børnene unik mulighed for det meste af formiddagen, at kunne dufte forskellige ting fra køkkenet. Under måltidet kan vi tale om, om de kunne dufte hvad det var, eller nu se og smage, og evt gætte sig frem til det. Her øver børnene sig også i at øse op, hælde vand op fra en kande, spise med kniv og gaffel, og derigennem få øvet deres finmotorik

Når vi skal udenfor, taler vi med børnene om, om det er varmt eller koldt, og lader de ældste børn mærke på egen krop hvad skal de have på. Når man kommer ind fra legepladsen med mudder over det hele, kan det også være en rigtig god øvelse for taktilsansen at skulle have fat om de beskidte støvler for at få den af osv.

I planlagte aktiviteter:

Vi har med mellemrum mulighed for at bruge Ry-hallen, her har børnene mulighed for prøve sig selv af med støtte af de voksne. Vi bruger hele kroppen på sådan en tur, både på gå-turen derover og i de forskellige aktiviteter vi laver i hallen.

Vi laver ofte morgengymnastik på legepladsen, med musik, løb, rullen rundt, hoppen osv, som vi også gerne slutter af med stille afslapning hvor man ligger og puster ud og mærker sig selv.

Vi har en kælder hvor det er plads til motorik og rytmik, vi kan høre musik og danse, eller lave motorikbane med puder og sanselegetøj. Man kan øve sig på at lave kolbøtter, eller klatre i ribber.

Om foråret har vi ofte cykeldage i nærområdet på løbecykler, eller egen pedal cykel, hvor vi både får øvet grovmotorikken, muskel-og ledsansen, balancen og at se og lytte efter biler.

Vi har en bålplads som bliver brugt både til hygge-bål, men også til pandekager eller brød, eller vi laver frokost, hvor børnene kan være med i hele processen. Her oplever de lugten af bålet, røg der svier i øjnene, bålet der er varmt hvis man kommer for tæt på, maden vi tilbereder og spiser.

I børneinitieret leg:

Vores legeplads giver gode muligheder for at barnet kan udfordre sig selv motorisk, om så det er at klatre i vores klatrestativ og hænge med hovedet nedad, løbe op og ned af jordvolden, rutsje, vugge i en hængekøje eller gynge helt op til himlen i gyngestativet eller en tur på løbecykel.

Indenfor kan man særligt få brugt sin finmotorik både ved at bygge med lego og plusplus, lave puslespil og perleplader, eller tegne tegninger og farvelægge kopier.

Natur, udeliv og science:

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet natur, udeliv og science, skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år.

Pædagogiske mål:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Sådan understøtter det pædagogiske læringsmiljø, for de 0-2 årige i Birkehuset de pædagogiske mål:

I rutinesituationer:

Vi benævner de forskellige former og farver, og størrelser så barnet fx bliver introduceret for lille, stor og større.

Vi taler om vind og vejr, årstiderne og hvilken slags tøj vi skal have på ud.

I planlagte aktiviteter:

Vi bestræber os på at alle børn kommer ud hver dag, så de mærker naturen på egen krop i al slags vind og vejr.

Vi går på tur til mosen og skoven og sætter ord på det vi ser og oplever. Vi stopper op når barnet bliver optaget af det de finder på vejen om det er en blomst eller en pind som skal med hjem til vuggestuen.

Vi sår karse, og planter krydderurter som de kan dufte og smage på.

I børneinitieret leg:

Vi skaber rum til at barnet kan eksperimentere, med natures resurser, pinde, blade, sten o.l.

Vi kigger på insekter og frøer, og undersøger dyrene i terrarier inden vi slipper dem ud i naturen igen.

Vi lader barnet sanse med vand og mudder på deres eget initiativ, og lader dem hoppe i vandpytterne på deres vej.

Sådan understøtter det pædagogiske læringsmiljø, for de 3-5 årige i Birkehuset de pædagogiske mål:

I rutinesituationer:

Alle børn kommer ud hver dag hele året. Her mærker barnet på egen krop hvordan årstiderne og vejret skifter og hvordan naturen ændrer sig, dette er også noget vi taler om til samlinger eller når vi er på tur.

Vi taler om vejret og hvilken slags tøj vi skal have på.

Vi lader barnet mærke efter om det er koldt, eller varmt om det er nødvendigt med vanter/hue, selvfølgelig efter hvor barnet er i sin udvikling i forhold til at mærke efter selv.

Barnet øver sig på former, farver, størrelse. Eks. mine støvler er større end dine, du er højere end mig, eller jeg er ældre end dig - hvorfor er du så højere?

Barnet bliver mødt i sin nysgerrighed for naturen og vi voksne støtter op og er undersøgende sammen med barnet. F.eks. søger vi viden på nettet eller i bøger.

I planlagte aktiviteter:

Vi laver små forsøg hvor barnet får lov at undre sig på hvordan og hvorfor. Vi ser fx hvad der skal til for at der kan være ild, eller tester hvad der flyder i forskellige væsker.

Vi laver bål, barnet kan øve sig på at snitte i en pind - alt efter alder vælger den voksne hvem der kan snitte med hvilken slags kniv/dolk.

Vi tager på tur mindst en gang om ugen - ofte til den nærliggende skov eller til mosen. Vi har forskellige destinationer som inviterer til forskellig slags leg i uderummet, og børnene kan ofte være medbestemmende i hvor turen skal gå hen.

Vi har legeplads- og skovuger, hvor vi planter blomster og går på tur i nærområdet.

Vi har et science bibliotek, med kasser som er klar til at man kan lave forskellige forsøg og være nysgerrige på hvordan verden hænger sammen.

I børneinitieret leg:

Vi skaber rum til at barnet kan eksperimentere med naturens ressourcer, pinde, blade, sten o.l.

Vi har terrarier, som børnene selv kan gå rundt med, og finde insekter. Vi har store tavler udenfor med billeder af forskellige smådyr og insekter, så vi kan undersøge hvad det er vi har fundet, inden dyrene bliver sluppet ud i naturen igen.

Vi lader barnet sanse med vand og mudder på deres eget initiativ, og lader dem hoppe i vandpytterne på deres vej.

Kultur, æstetik og fællesskab:

Det pædagogiske arbejde med læreplanstemaet kultur, æstetik og fællesskab skal tage udgangspunkt i beskrivelsen af temaet og to pædagogiske mål målrettet børn i aldersgruppen 0-5 år.

Pædagogiske mål:

Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Sådan understøtter det pædagogiske læringsmiljø, for de 0-2 årige i Birkehuset de pædagogiske mål:

I rutinesituationer:

Vi øver sammen med barnet hvordan vi sidder ved bordet.

I garderoben/toiletter, hjælper vi hinanden og venter på tur.

I planlagte aktiviteter:

Vi har små legegrupper, eller krea-grupper hvor børnene laver forskellige små voksenstyrede projekter.

Vi spiller musik, synger og danser, og barnet har mulighed for at spejle sig i de øvrige børn og opleve sig som en del af fællesskabet.

I børneinitieret leg:

Vi giver mulighed for at barnet kan vælge forskellige aktiviteter.

Vi skaber rum til at kunne fordybe sig med sig selv eller en lille gruppe, og vi skaber rum til at barnet kan øve sig i at indgå i det større fællesskab, på egne præmisser.

Sådan understøtter det pædagogiske læringsmiljø, for de 3-5 årige i Birkehuset de pædagogiske mål:

I rutinesituationer:

Vi øver sammen med barnet hvordan vi sidder ved bordet. Vi venter på hinanden, sender maden rundt og skiftes til at sige værsgo.

Vi laver små læringsfælleskaber, ud fra relationer, alder, udvikling og interesser.

Vi i talesætter barnets styrker og sætter dem i spil over for fællesskabet, eks. … er rigtig god til at lyne sin jakke - måske kan han give dig en hjælpende hånd.

I planlagte aktiviteter:

Vi holder samlinger på grupperne, hvor alle børn bliver set, og på skift har mulighed for at fortælle om en oplevelse, vælge en sang eller leg. Derudover holder vi med mellemrum fælles samlinger for hele institutionen, fx adventssamlinger til jul.

Vi har forskellige faste traditioner i huset, fx fastelavn eller halloween, hvor vi snakker om baggrunden eller historien bag.

På grupperne laver vi forskellige kreative projekter i hverdagen, som kan være alt fra årstiderne til eventyr til det der lige fanger os. Vi har også fælles årlige temaer i hele huset, som KREA-uger, ude-uger og skov-uger. Fælles for det hele er, at det børnene producerer bliver hængt op på væggene eller i vinduerne, til glæde for både børnene selv og forældrene.

Hvert år holder vi ligeledes sommerfest og arbejdsdage med forældrene, bedsteforældredag, og gensynsdag med de børn der senest er startet i skole.

Vi fejrer børnenes fødselsdage, enten på grupperne i børnehaven eller hjemme hos barnet, alt efter hvad forældrene ønsker. Ligeledes fejrer vi også Birkehusets fødselsdag.

Vi har et samarbejde med Skanderborg Museum, hvor det hvert år er de 4-årige der er med i et forløb der hedder ”Vi skaber selv historien”, hvor børnene lærer om fx stenalderen, og om deres egen by i gamle dage.

I børneinitieret leg:

Vi skaber rum til at barnet kan udforske sin kreativitet ved at have forskellige materialer til rådighed, fx perler, tegnegrej, sakse osv.

Vi støtter op om barnets frie leg og giver plads til at kunne lege uden voksen indblanding (alt -efter alder).

Vi er opmærksomme på at børnene har legetøj, bøger osv til rådighed der afspejler forskelligheder i mennesker og kulturer, hvilket også gør at alle børn har noget at spejle sig i.

Øvrige krav til indholdet i den pædagogiske læreplan

Evalueringskultur og dokumentation:

Sådan arbejder vi i Birkehuset med at skabe en evalueringskultur:

Vi ønsker at bruge HLC som evaluerings model i vores pædagogiske arbejde, det er både i rutinesituationerne og i de planlagte aktiviteter.

Sådan bruger vi data i forbindelse med evalueringer:

Vi indsamler data, fra børneinterviews eller ved at inddrage forældrene eks. med spørgeskema, så vi får børneperspektivet, forældreperspektivet og det pædagogiske perspektiv med i vores evaluering.

Eks.

Hvad blev børnene optaget af?

Hvordan blev hjemmet inddraget?

Hvad er vores mål med børnegruppen?

Hvad skal der til for at nå målet?

Sådan arbejder vi med dokumentation:

Vi udstiller børnenes produkter, tager billeder under processen.

Vi skriver nyhedsbreve ud til forældrene om hvad vi er optaget af og arbejder med.

Får feedback fra forældrene.

Inddragelse af lokalsamfundet:

Sådan inddrager vi i Birkehuset lokalsamfundet i arbejdet med at etablere et pædagogisk læringsmiljø:

I gennem Åben legeplads invitere vi ind til vores fysiske faciliteter for at styrke sammenhængen mellem hjem og institution og for at styrke forældrerelationer og netværk.

Vi samarbejder med de lokale skoler, biblioteket, plejehjem, kirken og spejderne.

Vi gør brug af de lokale skov områder.

De ældste børn tager på virksomhedsbesøg, hos bl.a. Kvickly, varmeværket,

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø:

I Birkehuset tænker vi, at det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø skal indbyde til inspiration, motivation, udfordring og kreativitet hos barnet. Vi ser disse som betydningsfulde miljøer, der skal arbejdes med hele tiden ift. børnegruppens skiftende sammensætning og behov. Vi ønsker at være nysgerrige på barneperspektivet, sådan barnet får oplevelsen af, ”Dette er også mit sted, her er rart at være, jeg har indflydelse i hverdagen og en betydningsfuld plads i fællesskabet”.

Sådan arbejder vi med det fysiske børnemiljø:

- Birkehuset har god fysisk plads både inde og ude. Dette skaber gode betingelser for at skabe forskellige læringsrum og dermed mange forskellige typer af lege og aktiviteter.

-Vi arbejder med ”rum i rummet”, sådan børnene får forskellige muligheder for fordybelse. Dette er en dynamisk proces, idet den hele tiden tilpasses børnegruppens behov for f.eks. fordybelse, motorisk udfoldelse, kreative og eksperimenterende processer, forskellige rollelege osv.

-Vi er ude dagligt og prioriterer uderummet højt, her er særlig plads til store armbevægelser og høj lyd

Sådan arbejder vi med det psykiske børnemiljø:

De voksne er bevidste om, at de har ansvaret i relationen. De skaber en positiv og tryg stemning ved at udvise nærvær med øjenkontakt, smil, let berøring, delt opmærksomhed, interesse, guidning osv. -Vi arbejder med accept af forskelligheder, da alle skal have en plads i fællesskabet.

Vi er særlige opmærksomme på børnenes indbyrdes sammenspil og sprogbrug, da vi er af den overbevisning, at sprog skaber virkelighed (ingen narrativer/fortællinger er uskyldige).

Vi opdeler dagligt børnene i mindre grupper b.la. med henblik på at skabe ro, plads til fordybelse, mere nærvær og bedre forudsætning for leg, læring og udvikling for det enkelte barn.

Sådan arbejder vi med det æstetiske børnemiljø:

I Birkehuset er vi opmærksomme på at institutionens indretning, udsmykning og atmosfære både skal være; -Imødekommende: Hyggeligt og overskueligt -Stemningsskabende: f.eks. rolig belysning ved morgenmaden og højtlæsning,

Inspirere og afspejle børnenes hverdag: Tilgængelige materialer, børnenes produkter hænges op,

Sådan inddrager vi børnene i deres vurdering af børnemiljøet:

-Børnene inddrages i hverdagens praktiske gøremål og har medindflydelse på dagens indhold f.eks. indhold i samling (yndlingssange, lege osv.) ideer til aktiviteter, lege, maddage osv.

-Børnemiljøet vurderes på baggrund af iagttagelser af børnenes adfærd eksempelvis deres brug af rum og materialer, samt følelsesmæssige udtryk.

-De voksne arbejder med perspektivskifte/tage børnebrillerne på, (hvis jeg var barn, hvordan er det så være at barn…. f.eks. i garderoben med mange børn, eller på badeværelset osv.)

Inddragelse af forældrebestyrelsen:

Sådan inddrages forældrebestyrelsen i forhold til udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan:

Forældrebestyrelsen ønsker ikke at blive inddraget i udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan. Det bliver de faglige fyrtårne i samarbejde med den daglige leder og de øvrige medarbejdere i de enkelte institutioner der står for dette.

Sådan inddrages forældrebestyrelsen i evalueringen og opfølgningen af den pædagogiske læreplan:

Forældrebestyrelsen inviteres ind i til evaluering og opfølgning af den pædagogiske læreplan i de enkelte børnehus, og efterfølgende er læreplanen på som punkt på dagtilbuddets bestyrelsesmøde.