Eksempler på, hvordan et forløb med børnene kan se ud i henholdsvis børnehaven og vuggestuen:

Forløb om universet med de 5-årige: 
Vi kom til at snakke med de 5-årige om universet, og vi kunne høre og se på børnene, at det var de meget optagede af. Det viste sig, at de vidste rigtig meget om planeter, sol og måne, om sorte huller, rumfugle og Gud.                

Så tog vi fat på at lave planeter af balloner og papmaché, og da de skulle males, måtte vi på internettet for at finde inspiration til farver, størrelser og forekomster på den enkelte planet. Det var ikke, fordi børnene ikke vidste noget om dette, men uenigheder og tvivl kunne bringes af vejen, og bagefter vidste vi nøjagtig, hvilken af de hjemmelavede planeter, der var Pluto osv.

En pigegruppe kreerede Gud, som kom op at hænge under loftet i en klatresele. Han havde intet ansigt. En anden gruppe mørklagde en stor del af stuen, og i det mørke rum skulle planeterne, solen, månen, Gud og rumfuglene svæve. Der var også en vulkan, som jo skulle lugte grimt og ryge, vidste børnene. Det krævede eksperimenter med bagepulver, vand, opvaskemiddel, farvestof og en kolort.

En rumraket måtte der jo også være. Vi forsøgte os med store papkasser, men børnene fandt frem til, at den var nødt til at være af jern. Så måtte de voksne i tænketank igen, og med en bevilling fra lederen traf vi aftale med en smed om, at han skulle smede en rumraket. Men hvor stor er sådan én? Og hvordan får vi fortalt smeden, hvor stor den skal være? Det var ikke nemt, men børnene fandt frem til at bruge plastkrus som måleenhed, tog forbehold for bredden af døren og højden til loftet, og sammen gik vi med plastkrusene i en vogn over til smeden og fortalte ham, hvor stor rumraketten skulle være.                                                                                                                                   

Pigen og ægget
I solbærgruppen havde en af de voksne lagt mærke til, at en pige på halvandet år var rigtig glad for hønsene i hønsegården. En dag pegede pigen derud og sagde "gok gok". Den voksne spurgte, om hun gerne ville ud og se til hønsene. Det ville hun gerne. Først gik de ud og så igennem hegnet, og pigen så hønsene gå ind i hønsehuset. Pædagogen spurgte, om hun også gerne ville ind i hønsehuset. Hun nikkede, og de gik om og åbnede døren derind. Pigen ville gerne løftes op, så hun selv kunne komme ind. Hun kiggede i rederne og fandt to æg. Pigen ville gerne selv holde æggene. Den voksne fortalte hende, at de kunne lave mad af æggene.

På vej ind tabte pigen det ene æg. Det smadrede på fliserne, og pigen blev meget optaget af indholdet. Hun satte sig og kørte sin finger rundt i æggemassen på jorden, hvorved der opstod en ide hos den voksne til, hvad de kunne bruge det andet æg til. 

De tog det andet æg med ind og satte sig op til bordet. De tog en lille skål, og den voksne viste barnet, at hun kunne slå ægget i stykker på kanten. Det lykkedes, og ægget havnede i skålen. Egentlig havde den voksne tænkt, at de kunne bruge det til at lave en æggekage, men pigen puttede igen sin finger ned i æggemassen og begyndte at smøre det ud over bordet. Derfor fandt den voksne i stedet et stykke papir, som hun kunne bruge. Pigen sad længe og malede "finger-ægge-maling". Hun tømte til sidst skålen ud på papiret og kørte det hele rundt med begge hænder.  Da æggemassen tørrede, sad de to æggeskaller fast, og resultatet blev hængt op på væggen sammen med fotografier af pigen taget i løbet af det lille projekt. Pigen viste efterfølgende det hele til sine forældre - mange gange.